Selvbiografi ☼

Simone Gottlieb
- Wisemen probably had right when they told  me that:  "just be yourself, the others are taken..."

Første gang vidste jeg ikke, om jeg skulle tro på det. men nogengange må man lytte til de kloge, hvis man vil lidt langt i livet. Men altså, nu skal jeg heller ikke lyde så klog, for der skal jo være plads til lidt sjov og ballade :o)

Til Danmark
Jeg hedder som utallige gange sagt Simone. Jeg er født i Kina, men adopteret til Danmark, hvilket er det bedste, jeg tror er sket i mit liv. Der er rigtig mange spørgsmål omkring min adoption, og om jeg ikke skal ned og besøge mit land mm. Jeg er rigtig nysgerrig og skal selvfølgelig ned og se der, hvor jeg kommer fra. Jeg kunne godt forestille mig, at Kina er et utrolig smukt land med masser af gode kulturoplevelse. Men det er bare slet ikke mig at møde mine biologiske forældre.
Jeg har det smaddergodt, der hvor jeg er nu, og min familie her i Danmark er de bedste, og de støtter mig i alt! Jeg kunne virkelig ikke forestille mig, hvordan det ville have været uden dem. Jeg er bare glad for det jeg har, og jeg har nogle rigtig skønne veninder og venner, der passer godt på mig.

Basis
Jeg er 17 år gammel og bor i dag hos mine 2 skønne forældre i en lille by nær Herning. Jeg har en dejlig kat, der er sund og rund. Felix... Han er en god sovebamse!
   Jeg bruger det meste af min fritid på at løbe, gå i fitness og være til gymnastik. Ja, så tager jeg vel også en slapper og går på café og til fester med mine skønne veninder.
   Musik, musik og atter musik. Ja, hvad ellers? "Simone, du hører hele tiden musik," ja, det får jeg tit at vide, but who cares. Musik hører jeg næsten altid. Når jeg laver lektier, når jeg dyrker sport, sidder på computeren, når jeg fester og selv når jeg ser tv. I ved jo, at vi kvinder er gode til at multitaske, og når det gælder musik, kan jeg nok være med på det "rygte".

Betydningsfuldt
Mine veninder fylder rigtig meget i mit liv. Jeg vil gøre rigtig meget for dem, og jeg er så taknemmelig for de tætte veninder jeg har. Min mor beskriver altid min vennegruppe som fornuftig. Vi er da nogle festaber, når det kommer til stykket. Men jeg vil sige, at jeg også tit siger go for en ren pigeaften med god mad en tøsefilm. 
Vi har vores op- og nedture, og det hører vel bare livet til. Men alt i alt, har jeg det rigtig godt i selskab med mine bedste veninder. Det er dem, der fremkalder grin, latter og den jeg rigtig er. Det er dem, der altid er der for mig og tager en snak med mig på de dage, hvor jeg har allermest brug for dem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar